8. okt.: Invitation til Venstre Faxes medlemmer - Besøg Stevnsfortet og hør om 'Danmarks sikkerhed - Fra kold krig til Ukrainekrig''


Venstre Faxe inviterer medlemmerne til et spændende besøg på Stevnsfortet søndag den 8. okt. 2023 kl. 9.30-12.00, hvor vi skal se og høre om 'Danmarks sikkerhed - Fra kold krig til Ukrainekrig'. 


Tilmelding foregår efter først-til-mølle princippet, da vi kun kan være max 25 deltagere. Medlemmer af Venstre har mulighed for at tilmelde partner/ægtefælle/barn, som ikke er medlem.


Østsjælland og Stevnsfortet lå i frontlinjen under den kolde krig. Nu er der krig i Ukraine og Danmark ligger igen i en nøgleposition for sikkerheden i Østersøen. NATO og danske styrker skal bl.a. kunne forsvare de baltiske lande. Danmarks forsvar skal styrkes med 143 mia kr over de næste år, så forsvar og sikkerhed er kommet helt i top på den politiske dagsorden.


Hvad er forskelle og ligheder fra den kolde krig til i dag? Hvorfor skal Danmark styrke forsvaret? Hvilken betydning har det, at Danmark kontrollerer adgangen til Østersøen? Disse og mange andre spørgsmål kan du få besvaret under dette arrangement, som foregår på Stevnsfortet, Korsnæbsvej 60, 4673 Rødvig Stevns.


Vores guide er Hans Peter Michaelsen som bor i St. Heddinge hvor han er næstformand i Venstre Stevns. Han er pensioneret major i Flyvevåbnet og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Han optræder jævnligt som ekspert i TV, radio og aviser med analyser af forsvar og sikkerhed. Han er også en af de faste guider på Koldkrigsmuseum Stevnsfort.


Program og tidsplan:

09.30: Ankomst og velkomst 
09.45: Luftforsvar før og nu
10.00: Forskydning til undergrunden
10.10: Danmarks rolle omkring Østersøen (i operationsrummet i Stevnsfortet)
10.30: Aktuel forsvar og sikkerhed (i undervisningslokale - incl. kaffe). 
11.30: Afslutning i undergrunden og retur til P-plads
11.45: Vi forlader Stevnsfortet

Praktisk info: Der er elevator for dårligt gående, men vi skal gå ca 1,5 km i alt til. Husk en lun trøje, idet der er ca 10 grader i undergrunden i Stevnsfortet.


Max 25 deltagere, derfor er tilmelding nødvendig. Tilmelding foregår efter først-til-mølle princippet. Hvis flere end 25 tilmelder sig, kommer de på venteliste. Vi giver besked, hvis du kommer på venteliste.


Tilmelding dig HER 


Hent invitationen som pdf.


Venstre Faxe er arrangør.



Jacob Ellemann-Jensen

Mød Jacob Ellemann-Jensen og bliv klogere på Venstres politiske fremtid 

Onsdag den 9. september kl. 19:00-21:00 inviterer Venstre til en spændende aften, hvor formand Jakob Ellemann-Jensen vil fremlægge sine politiske ambitioner for Venstre. Ambitioner, der vil gøre Danmark både stærkere, grønnere og friere.

 

Aftenen er en del af en møderække landet rundt, hvor Jakob vil fortælle om at skabe et mere åbent og dialogbaseret Venstre, hvor vores bagland spiller en større rolle.


Vi vil bestræbe os på at lave en spændende og underholdende aften, hvor der bliver rig mulighed for at diskutere, hvordan vi sammen kan gøre en forskel for Danmark.  


Arrangementet er gratis og åben for både medlemmer og alle, der er interesserede i Venstre og dansk politik.


Tilmelding er nødvendig, men du er velkommen til at dele begivenheden med dine venner og bekendte. TILMELD DIG HER.

 

Praktisk information:
Dørene åbner tidligst kl. 18:30, og vi forventer, at arrangementet slutter omkring kl. 21. Undervejs vil der også blive mulighed for at få kaffe, te og kage. 


Det foregår på VKST, Fulbyvej 15, 4180 Sorø.




Opstillingsmøde for valg af kandidat til Europa-Parlamentet 


Venstre i Region Sjælland afholder opstillingsmøde for valg af kandidat til Europa-Parlamentet tirsdag d. 29. august 2023 kl. 19.00 på ZBC, Ahorn Alle 3-5, 4100 Ringsted.

 

Kandidater der ønsker at opstille som kandidat til Europa-Parlamentet i Region Sjælland, skal senest søndag d. 30. juli 2023 anmelde deres kandidatur til formanden for Europaudvalget, Mogens Jensen på mogens@ringstedvej233.dk.

 

Venstres Europaudvalg i Region Sjælland indstiller at Thorbern Alexander Klingert vælges som kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre i Region Sjælland

 

Stemmeret, valgbarhed og valgprocedure, jf. Venstres vedtægter. 


Dagsorden for opstillingsmødet:

  1. Velkomst v/ formanden for Europaudvalget.
  2. Valg af tre personer som stemmetællere.
  3. Valg af dirigent.
  4. Præsentation af kandidat(er) med efterfølgende spørgsmål og debat.
  5. Valg af kandidat til Europa-Parlamentet for Region Sjælland.
  6. Eventuelt.

Stemmeret har medlemmer af Venstre i Region Sjælland. Jf. Venstres vedtægter § 4. stk. 3, forudsætter stemmeret på opstillingsmøde betaling af medlemskontingent for en påbegyndt 12 måneders periode. For nytegnede medlemmer kan stemmeret ikke udøves før 30 dage efter kontingentbetaling.

 

Program for opstillingsmødet:

Kl. 19.00: Velkomst

Kl. 19.15: Opstillingsmøde

Kl. 20.00: Tidligere medlem af Europa-Parlamentet, MF Linea Søgaard-Lidell giver stafetten videre til Venstre i Region Sjællands nyvalgte kandidat til Europa-Parlamentet.

Kl. 20.30: Kaffe/kage

Kl. 20.45: Managing Director, Stig Rømer Winther, Femern Belt Development, indlæg om Projektet Femern Bælt og de regionale muligheder på begge sider af den dansk-tyske grænse

Kl. 21.30: Tak for i aften.


Med venlig hilsen

Venstres Europaudvalg i Region Sjælland


Mogens Jensen

Formand



Budgetmøde om Faxe Kommunes budget 2024

I forbindelse med bestyrelsens møde den 9. august 2023 kommer Faxe Kommunes økonomichef Jens Vedel Jørgensen kl. 19.00-20.30 og fortæller om kommunens budget 2024 - og Venstres medlemmer er inviteret med. 

Vi har sendt en mail til alle medlemmer, hvor du skal tilmelde dig via det link, der er i mailen. Når vi ved hvor mange, der har tilmeldt sig, så skriver vi til dig igen med information om sted og lokale. 



14. juni kl. 19: Mød Jacob Jensen i Sorø

Få en snak om CO2-afgiften og vandplaner

Onsdag den 14. juni kl. 19:00-21:00 inviterer Venstre til en spændende aften med Danmarks fødevare-, landbrug- og fiskeriminister, Jacob Jensen. Kom og få svar på dine spørgsmål - og få ny indsigt i tankerne bag. 


Alle er velkomne - også hvis du ikke er medlem af Venstre i dag.


Vil du vide mere om regeringens klimapolitik og hvordan den påvirker landbruget? Så kom til et spændende møde med Jacob Jensen, Venstre fødevare-, landbrug- og fiskeriminister. 

På mødet vil han fortælle om CO2-afgiften og vandplaner, og hvordan de skal sikre en grøn omstilling uden at gå på kompromis med vækst og konkurrenceevne. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og deltage i debatten.


OBS! Arrangementet kræver tilmelding på forhånd.

TILMELD DIG HER

 
Praktisk information:Vi starter kl. 19:00, og vi forventer, at arrangementet slutter kl. 21:00. Undervejs vil der også blive mulighed for at få let forplejning.


Arrangementet foregår hos VKST, Fulbyvej 15, 4180 Sorø.




  • Billede fra Grundlovsdag, den 5. juni 2023, hvor borgmester Ole Vive holdt Grundlovstale ved Vision Haslevs arrangement ved Kulturariet i Haslev. 

Ole Vives Grundlovstale 2023


Glædelig Grundlovsdag og fars dag. 
Grundlovsdag er en festdag.
Personligt synes jeg, at det er en af de helt store af slagsen.
Derfor er jeg glad for invitationen til dette arrangement, som Vision Haslev har stablet på benene.
Jeg synes, det er spændende at bruge dagen i dag på at snakke om alt det, som grundloven er rammen om: Især vores demokrati og vores frihed.
Vi kan jo se ude i verden, at vi ikke kan eller må tage demokrati og frihed for givet.
Og så er det altid godt at tale om, hvordan vi sikrer og finpudser vores eget demokrati – herunder også det lokale og nære demokrati i vores kommune.
Så ja. Grundlovsdag er en vigtig dag.En dag hvor vi hylder demokratiet.
Den korte version om den danske grundlov er fortællingen om en fredelig overgang fra enevælden til et konstitutionelt monarki.
Da 10-15.000 mennesker gik til Christiansborg den 21. marts 1848 for at få afsat kong Frederik den 7. regering, var kongen faktisk klar.
For det første havde han knap 2 måneder før skrevet under på, at han nu var konstitutionel konge – og altså ikke længere enevældig konge.Og for det andet kunne han straks fortælle de fremmødte, at han allerede havde afskediget sit ministerium om formiddagen denne dag i marts.
Portene til slotsholmen blev åbnet og meddelelsen om regeringens opløst blev råbt ud til de mange tusinde mænd på pladsen.
Folk jublede.
Og en time efter var pladsen tom – som om intet var sket.
Vildt at tænke sig – egentlig – når netop denne begivenhed sådan set markerede enden på 200 års enevælde i Danmark.
Det var nok gået viralt på Facebook eller twitter, hvis det havde været i dag.
Tænk hvis en af kongens garder havde affyret et skud mod folkemængden!
Så er det ikke til at sige, hvad de 10-15.000 mennesker på pladsen havde gjort.
Men det skete ikke. Heldigvis, fristes man til at sige.
For hele fortællingen om, at Danmark ikke var ramt af blodige oprør, sådan som man så rundt om i Europa, passer meget bedre med den danske selvforståelse af at søge konsensus og enighed.
Nu kunne arbejdet med en ny regering og en grundlov så begynde.
Det arbejde var i øvrigt med Adam Wilhelm Moltke i spidsen for den nye regering.Han ligger i dag begravet i gravkapellet ved Karise Kirke.
Adam Wilhelm Moltke ejede Bregentved og var dermed en af landets største jordbesiddere. Og så var han politiker og kendt for at være en dygtig administrator, som kongen satte stor pris på.
Man kan godt kan diskutere, om overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark var så fredelig, som jeg helt kort har fortalt om det her.
Faktisk var hele årsagen til, at den mange tusinde mænd krævede en ny regering nemlig, at der var ved at udbryde borgerkrig i Slesvig-Holsten – som ville lægge sin ind under det store tyske forbund.
Den konflikt, som var direkte afledt af enevældens ophør, førte til kampe og tusindvis af døde og sårede i treårskrigen fra 1848-1850.Og går man lidt videre i historien, så blev det ikke bedre af katastrofen ved Dybbøl i 1864.
Men det bliver en lang dag, hvis vi skal gennemgå dansk indenrigs og udenrigspolitik i årene fra 1848 og frem til i dag.
Faktum er, at der ikke var revolution i Danmark, sådan som man havde set det andre steder i Europa.Og i Danmark handlede det aldrig om at kappe hovedet af kongen – ingen var ude efter af afskaffe monarken eller monarkiet som sådan.
Det kan skyldes, at de enevældige konger gennem en række årtier havde set udviklingen ske, og at de derfor indførte reformer, som i nogen grad mildnede bønderne (landboreformerne) og reformer som skabte stænderforsamlingerne.
De kunne ikke bestemme noget, men dog rådgive kongen.
Med grundloven af 5. juni 1849 fik vi hele fundamentet til det samfund vi kender i dag.
Målet var at give frihed og lighed til alle – og i al fremtid at forhindre, at én person kunne tage magten alene.
Man indførte en tredeling af magten.
Så den lovgivende magt ligger i Folketinget.Den udøvende magt hos regeringen.Og den dømmende magt ved domstolene.
Det var ikke sådan, at grundloven med ét gav alle danskere ret til at stemme.Faktisk var det kun omkring 15 procent af den samlede befolkning som fik stemmeret.Kvinderne fik for eksempel først ret til at stemme i 1915.
Men lovgivning og reformer af samfundet siden dengang udgår af grundloven.
Grundloven er i øvrigt kun ændret få gange siden. Senest i 1953.
Da blev det parlamentariske princip skrevet ind i grundloven. En regering kan ikke blive siddende, hvis et flertal i Folketinget har udtalt sin mistillid til den. 
Og det var den ændring som gjorde, at Margrethe som datter af Frederik den 9. kunne blive tronfølger.
Og det var i 1953 at man indførte valgloven, så valgretsalderen ikke længere er bestemt af grundloven.
I dag er vores regents magt ikke et tema.Vi taler måske nok om kongehusets betydning – om kongefamiliens medlemmer. Ja, mange har meninger om kongehuset.
Til gengæld er demokrati, indflydelse, magt – og ikke mindst magtmisbrug – ret centrale temaer i den offentlige debat.
Og hvordan har demokratiet det så i dag? Går det godt?
Hvis man spørger den almindelige russer, er jeg ikke helt overbevist om, at demokratiet er helt hvor det skal være. Spørger man medlemmer af kongressen i USA, hvordan de oplevede 6. januar 2021, da kongressen blev stormet, så er jeg sikker på, at man også dér kan finde folk, som føler at demokratiet er presset.
Lige akkurat den dag har de nok tænkt, at demokratiet var ret skrøbeligt, tror jeg.
Hvordan tager vi egentligt temperaturen på demokratiet?
Et sted vi kan kigge hen er det skiftende antal partier, vi kan stemme på. Dels opstår der nye partier på baggrund af nye, konkrete mærkesager. Dels så oplever de store partier, at de er under pres og skal markere sig på ny sager eller styrke deres positioner på velkendte mærkesager.
På den ene side er mangfoldighed jo godt: Vi har noget forskelligt at vælge imellem.På den anden side kan det være svært for den enkelte at vurdere, hvad der er op og ned, når der popper nye partier op hele tiden.
Vi kan også se på partiernes medlemstal. De findes i en oversigt på Folketingets hjemmeside.Her kan man se, at der er sket et ret voldsomt fald i partiernes medlemstal.
I 1960 havde Socialdemokratiet 259.459 medlemmer. I 2021 havde partiet blot 32.956 medlemmer.For Venstres vedkommende var det 192.629 medlemmer i 1960. Og i 2021 var det 28.007 medlemmer.
Det har selvfølgelig også konsekvenser for den politiske samtale, den interne rekruttering af nye kandidater. Og for udvikling af politiske visioner og idéer.
For hvor foregår den debat og udviklingen af nye politiske målsætninger og idéer, hvis det ikke er blandt medlemmerne af partierne?
Ja, ansvaret ligger i hvert fald hos færre personer.Og noget af diskussionen bliver flyttet ud på sociale medier.
Og det er faktisk det tredje sted, vi kan tage temperaturen på demokratiet: Danskernes lyst til offentlig debat.
Her må vi virkelig sige, at der ikke mangler noget.
På de sociale medier er der aldrig mangel på synspunkter, holdninger og nyheder. Sociale medier er ved at eksplodere af meningsdannere.
Desværre er der nogle, som her har fået en gigantisk megafon til at udråbe alt muligt – og de råber højt og til tider skingert.
Og så er der alle dem, som tillægger alle udsagn lige meget vægt.
Vi har set dem. De selvudråbte eksperter under coronaen.
Men hvis man blev indlagt med alvorlige symptomer, så tænker jeg, at de fleste af os hellere ville have en læge ved vores side, end en såkaldt ekspert fra Facebook.
Det med sociale medier og måden vi debatterer på og udtrykker holdninger over for andre mennesker, ja det er faktisk en udfordring for demokratiet.
Det fjerde sted vi kan kigge for at tage temperaturen på demokratiet er på nyhederne og medierne. Den 4. statsmagt, som medierne bliver kaldt.
I lyset af debatkulturen på sociale medier – og i lyset af at mange mennesker får deres nyheder på Facebook eller andre sociale medier – er der grund til at være lidt på vagt, synes jeg.
Det er muligt, at vi politikere ind imellem føler os presset af journalister.
Men det er jo et grundvilkår som politiker at blive set efter i sømmene. Og vi har brug for professionelle medier, til at gøre arbejdet.
Det er vigtigt med journalister, som undersøger og bringer ting frem i lyset, som kan debatteres på et sagligt grundlag.
Her er historierne kørt gennem et filter, hvor der er tænkt over, hvem der kan og bør udtale sig i en sag, hvilke eksperter, der kan belyse fakta osv.
Det er vigtigt at bakke op om medierne.
Også vores lokale medier her i kommunen.
Ingen medier har det nemt økonomisk i disse år, for mange fravælger at holde avis eller betale for et online abonnement.
Men hvis vi troede, at tonen på de sociale medier og faldende læsertal var en udfordring.Så vil jeg da gerne lige introducere et nyt emne her.
Kunstig intelligens.
Det kommer til at få en kolossal betydning i fremtiden.Både for noget godt – fordi det kan understøtte teknologisk fremdrift.
Men også for noget knap så godt. Falske tekster, billed- og videomanupulation.
Ja, kunstig intelligens, det kommer vi til at skulle holde godt øje med i de kommende år.
Jeg siger det bare!
I vores lokalpolitiske arbejde ser vi også resultatet af nogle af de udfordringer, som jeg har peget på i dag.
På den ene side følger byrådets og udvalgenes arbejde en meget reguleret og fast forankret arbejdsgang.Det drejer sig om, hvordan sager skal behandles, hvem der skal høres, hvilke frister der skal være og meget andet formelt.
På den anden side er borgernes hverdag og medievaner så forskellige, at der er beslutningsprocesser, som folk ikke følger med i.
Når de så opdager, at byrådet har besluttet noget, føler de sig ført bag lyset.
Det er en udfordring for demokratiet.
Det er en udfordring, at vi som er valgt til byrådet følger de procedurer, der er for en sag, for så at blive skubbet i skoene, at vi har ikke har orienteret, at vi ikke har lyttet osv.
Det har jeg ikke løsningen på.
Men det er en passende stafet at give videre til alle jer i dag.
For hvordan kan vi i fællesskab sikre et godt og lokalt forankret politisk byrådsarbejde, som flest muligt interesserer sig for?
Jeg håber, I får nogle gode samtaler om politik, demokrati, frihedsrettigheder – og pligter – på denne grundlovsdag.


Tak for ordet. 


af Ole Vive, borgmester






arrangementer -

kommende og tidligere



22. maj 2023, kl. 18.30

Opstillingsmøde 

Opstillingsmødet vil omhandle valg af borgmesterkandidat. Kandidater der evt. ønsker at stille op, skal være Venstre Faxes formand i hænde senest den 30. april 2023 kl. 24.00, hvorefter bestyrelsen indstiller kandidat(er).

DATO: 22. maj 2023
TID: Kl. 18.30
STED: Haslev Bibliotek, lokale ‘Romanen’, Rådhusstien, 4690 Haslev

Dagsorden:
1. Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigent
3. Valg af Borgmesterkandidat
4. Evt.

KOM OG MØD TRANSPORTMINISTEREN

Kl. 19.30 åbner det åbne møde med transportminister Thomas Danielsen, hvor du kan høre om vigtige infrastrukturprojekter i og omkring Faxe Kommune samt Femern Bælt-tunnelens betydning. Alle er velkomne og der er plads til spørgsmål.

Vi glæder os til at se dig/jer.

MED VENLIG HILSEN

JØRGEN EGEDE JOHANNESSEN, FORMAND, VENSTRE FAXE



27. februar 2023, kl. 19.30: ordinær generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling er udsendt til medlemmerne. Vi får blandt andet besøg af jacob jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

DAGSORDENEN IFLG. VEDTÆGTERNE. Se mere under generalforsamling og kalender

Med venlig hilsen

Jørgen Egede Johannessen, Formand, Venstre Faxe


05. juni 2022: Grundlovsmøde 

27. oktober: regionsrådet - hvad er det nu lige det er?